Dette spil kan spilles af 2 – 8 personer.

Kortene blandes omhyggeligt og fordeles med lige mange kort eller nærmest lige mange til hver deltager. Hver anbringer sin bunke foran sig med bagsiden op.

Spillet tager sin begyndelse ved, at forhånden vender det øverste kort og lægger det synligt foran sin bunke og således fortsættes venstre rundt, idet det sidste kort stadig lægges ovenpå de tidligere vendte.

Vender en spiller nu et kort, der i op- eller nedadstigende rækkefølge passer er kort vendt af en anden spiller, anbringes kortet ovenpå dette, og derved får spilleren ret til at anbringe endnu et kort enten af sin allerede vendte bunke, eller af de endnu ikke vendte kort og således fortsættes, indtil der vendes et kort, som ikke kan passe noget sted og derfor må lægges op.

Når kort nr. 1 vendes op, lægges dette ud midt på bordet, og ovenpå dette kan spillere efterhånden anbringe kortene, når disse passer, dog kun i opadstigende rækkefølge, men ellers efter samme regler som tidligere nævnt.

Såfremt et kort anbringes flere steder end et, er reglen den, at kortet først skal anbringes på midterbunken, hvis det passer, og derefter hos den spiller, der sidder nærmest til venstre. Kort, der passer på midterbunken, må ikke anbringes hos nogen af spillerne.

Dersom en spiller overser en mulighed for at blive af med et, kaldes han for æsel og får udleveret kortet med æslet og må beholde dette, indtil en anden spiller forser sig, og desuden får han et kort af hver spiller fra bunken med ikke vendte kort.

Når en spiller har vendt alle sine kort op, og turen kommer til ham igen, vendes hans bunke med bagsiden op, og han begynder derefter forfra med at vende op.

Den, der først har fået alle sine kort afsat, har vundet spillet, og gevinsten kan afgøres eller det antal kort eller points, hver af de tabende hat i behold.

september 23, 2020