For 2 deltager, fra 7 år. 

Formål

Det gælder om at finde frem til, hvem din modstanders kort forestiller, før han/hun finder ud af, hvem dit kort forestiller.

Før du begynder at spille

Før du spiller spillet første gang, skal du kigge godt på kortene og indprente dig de forskelligheder, der er på ansigterne.

  • Næser: Der er store og små næser.
  • Hat og briller: Hvem har briller, hvem har en hat, og hvem har begge dele?
  • Hår: Der er gult, orange, brunt, sort og hvidt hår. Skilningen kan være midt på eller i en af siderne, og nogen er nærmest skaldet.
  • Skæg: Læg mærke til de forskellige slags skæg, f.eks. fipskæg og overskæg.
  • Farver: Øjne, kinder, læber, hatte, briller har forskellige farver.
  •  

OBS. Der er mange forskelligheder, som du vil bemærke jo flere gange, du spiller spillet. Det røde, blå og gule sæt kort viser nøjagtigt de samme ansigter.

Selve spillet

Bland de gule kort. Deltagerne trækker hver et tilfældigt kort, som anbringes o deres respektive kort-rille, sådan at modspilleren ikke kan se det. Bestem, hvem der skal spørge først.

Deltagerne skiftes nu til at stille ét spørgsmål ad gangen for at finde ud af, hvilken person modspilleren har på sit kort. Spørgsmålet skal kunne besvares med “Ja” eller “Nej”.

  • Eksempel. Du spørger din modspiller: “Har din person blå øjne?”. Hvis der svares “Nej”, ved du at alle personer med blå øjne kan udelukkes. Hvis der svares “Ja”, så kan alle personer med brune øjne udelukkes. Du udelukker en person ved at lægge den pågældende kortramme ned på selve spillerammen. I skiftes altså til at stille et spørgsmål.

Der er nogle få regler, som skal overholdes, når I stiller og besvarer spørgsmål:

  1. Første gang det er din tur, må du ikke spørge, om din modspillers kort viser en mand eller en kvinde. Men næste gang eller senere må du gerne stille dette spørgsmål.
  2. Hvis du tror, du ved, hvilket kort din modspiller har, må du gerne gætte på det. Men du må ikke både stille et spørgsmål og gætte samme tur – kun én af delene pr. tur. Obs. Hvis du gætter, og dit gæt er forkert, har du tabt spillet.
  3. Spillet fortsættes, indtil en af spillerne har gættet modspillerens kort. Han eller hun vinder.
  4. Læg de gule kort tilbage i bunken og bland dem alle igen til næste spil.

Vigtigt

Prøv at huske på hvilke spørgsmål du allerede har stillet. Det er spild af chancer at stille det samme spørgsmål flere gange. Læg godt mærke til forskellighederne på kortene. Et klogt spørgsmål kan ofte udelukke adskillige kort.

For at undgå forvirring bør du stille spørgsmålene på følgende måde: “Har din person….?” i stedet for “Har han…?” eller “Har hun…?” indtil du sikkert ved, om det er en mand eller kvinde.

Vinder

Sæt 1-point-pind i din spilleramme hver gang du vinder et spil. Vinderen er den spiller, som har flest point efter 5 spil.

Spil for viderekommende

Prøv spillet med 2 kort, der anbringes i kort-rillen. Du skal så gætte begge din modspillers kort for at vinde. Vær ekstra omhyggelig med at stille spørgsmål.

  • Eksempel: Du spørger: “Har nogen af dine personer gult hår?” Svaret er “Ja”, hvilket betyder du ikke endnu kan udelukke nogen kort på din spilleramme, for en af personerne har altså gult hår, men hvad med den anden?

september 24, 2020