Kendt som Nine Men’s Morris
Dette brætspil er optegnet med striber, så det ligner et stort firkantet edderkoppespind. Et spil på 2 spillere og en spilletid på ca. 15 min. Hver deltager får 9 sorte eller 9 hvide brikker, som man skiftevis anbringer i liniernes hjørner, kryds eller t-kryds.
- Baserne (hvor linierne mødes eller knækker)
- Mølle (3 brikker på stribe)
- Svikmølle (5 brikker på stribe)
Det gælder om at danne en mølle ved at få 3 brikker i samme farve på række af samme linie. Hvis man får en mølle, må man fjerne en af modspillerens brikker – dog ikke fra vedkommendes møller.
Når alle brikker er anbragt på brættet, skal man forsøge at danne nye mølle, ved at trække brikkerne fra et punkt til et andet, langs linierne. Man skiftes til at flytte en brik fra et punkt til et tilstødende.
Samtidig med at man forsøger at danne mølle, må man forhindre modspilleren i at gære det samme. Er man heldig, kan man få dannet en svinkmølle, der består af 2 møller, som skiftevis dannes ved at flytte en enkelt brik frem og tilbage mellem 2 punkter.
Det er først tilladt at fjerne brikkerne i en modstanders mølle, når alle hans andre brikker er fjernet. Har man kun 3 brikker tilbage, har man ret til at hoppe med disse til et hvilket som helst punkt på spillepladen for at forhindre, at modspilleren danner nye møller.
Spillet er slut, når en spiller kun har 2 brikker tilbage.