Holdspil

Afhængig af antallet af spillere, spilles i hold eller enkeltvis. Begynd spillet på en af følgende måder.

  • 2 spillere: Spillerne stiller sig ved hver sin enden af dugen, med én fod i den blå cirkel ved siden af.
  • 3 spillere: Som overfor. Den tredje spiller stiller sig på de to midterste røde cirkler, så alle spillerne vender ansigtet mod dugens midte.
  • 4 spillere: Del jer op i to hold, og stå ansigt til ansigt, to og to, i hver jeres ende af dugen.
  • Mere end 4 spillere: Vælg enten at dele jer op i hold, eller lade hver spiller “stå på egne ben”.

Begynd at twiste

  1. Dommeren drejer på drejehjulet, og råber hvilken hånd eller fod spillerne skal flytte, og hvilken farve pilen peger på. Hvis dommeren for eksempel råber “højre hånd, rød”, skal du placere din højre hånd på en rød cirkel, uden at dit knæ eller din albue berør dugen.
  2. Når en cirkel er optaget, kan andre spillere ikke bruge den samme cirkel. Hvis I ikke er enige om hvilken spiller, der kom først, bestemmer dommeren. Dommerens afgørelse er endelig.
  3. Når du har flyttet dig og har indtaget en cirkel, må du ikke flytte dig igen, medmindre dommeren beder dig om det. Du må gerne flytte dig for at lade en anden spiller komme forbi. Sig det først til dommeren, og flyt så din hånd eller fod i den tid, det tager for den anden spiller at flytte sig.
  4. Hvis alle seks cirkler i en farve er optaget, skal dommeren dreje igen, indtil en ny farve vises.
  5. Hvis dommeren råber den samme farve 2 gange i træk, skal du flytte din hånd eller fod til en ny cirkel af den farve.
  6. Hvis du mister balancen, og sætte et knæ eller en albue i gulvet (eller vælter helt omkuld), er du ude.

Og vinderen er….

Den sidste spiller, som står oprejst efter at modstanderne er væltet omkuld, eller har sat et knæ eller albue i gulvet, er vinderen af Twister!

Ved holdspil

Holdkammerater kan deles om en cirkel. Så snart en spiller vælter omkuld, eller berør dugen med en albue eller knæ, har det andet hold vundet.

Twister for 2?

Spil efter de normale regler, men uden drejehjulet. I skiftes til at råbe hvilken hånd eller fod, der skal flyttes, og til hvilken farve cirkel.

september 22, 2020