Hver spiller vælger sin farve og sit hjørne og stiller brikkerne på hjørnets 13 felter. Spillet går ud på at bringe sine figurer over på modpartens felter. Man skiftes til at flytte brikkerne, men man kan kun flytte til et tilstødende tomt felt. Springe kan man derimod over én, to eller flere brikker, dog kun såfremt der er et tomt felt mellem brikkerne. Man kan flytte både til højre, til venstre, frem og tilbage. Brikkerne, man springer over, skal blive stående og kan altså ikke “slås” som ved DAM. Man må også springe over egne brikker.
Den der først bringer alle sine brikker over på modpartens felter, har vundet spillet.