Et sjovt familie-spil, hvor det går ud på at kombinere kortene med evnen til at snyde.
For børn og voksne mellem 6 og 99 år. Fra 3 -5 spillere.
Spillets gang, punkt for punkt
- Først bandes kortene godt.
- Derefter gives der ét kort ad gangen til hver spiller, til der ikke er flere kort (det gør ikke noget, at én eller flere spillere ar ét kort mere end de andre).
- Spilleren til venstre for kortgiveren begynder med at lægge mindst ét og højest fire kort ned på midten af bordet med kortsiden nedad, mens han siger “Nu lægger jeg så og så mange enere” (fx 2)
- Den næste lægger ligeledes mindst ét og højest fire kort oven på dem, den forrige spiller har lagt, og skal sige, at han lægger toere, den næste igen lægger treere, o.s.v. Når man er nået til 15’erne, begynder man forfra med enerne.
- De andre deltagere kan, når som helst en spiller har lagt korn ned, råbe “Det er SNYD”. Spilleren, der netop har lagt kort ned, skal da vise disse. Var det virkeligt de kort, han havde nævnt, skal den som råbte SNYD, tage alle de kort op. Er der mindre end 6 kort, tages resten af bunken.
- Hvis flere spillere råber SNYD samtidig, tæller det kun den spiller, der sidder først til venstre for spilleren, der lægger kortene ned.
- Hvis ingen siger noget, bliver kortene liggende og spillet fortsætter til den næste spiller.
Hvordan vinder man SNYD?
Vinder af hver runde er den, der først bliver af med alle sine kort. Spillet går over 5 runder, og efter hver runde tæller hver spiller de kort sammen, han har tilbage på hånden og noterer disse.
Vinder af spillet er den der efter de 5 runder har fået færrest point – altså summen af de kort man har haft tilbage på hånden i samtlige runder.