Først vælges der en bankør, som ikke kan deltage i spillet. Fordel jetonerne så hver spiller har 12 jetoner uanset farve eller form.

Bankøren beder spillerne gøre deres indsats. Når dette er sket, sættes rouletten igang ved at dreje den i urets retning. Kuglen rulles i den modsatte retning.

Når kuglen stopper, meddeler bankøren resultatet. F.eks. 4 lige (pair) – sort (noir) – 1-18 (manque) eller 25 ulige (impair) – rød (rouge) – 19-36 (passé).

Hvis 0 kommer ud, vinder banken. Alle indsatser bliver inddraget af bankøren med undtagelse af indsatser sat direkte på nul. Disse vil få en gevinst på 35 gange indsatsen.

Alle de jetoner som ikke har vundet, bliver fjernet af bankøren og gevinsterne til de vindende jetoner udbetales i henhold til nedenstående regler. Først når alle gevinster er udbetalt, må der gøres indsats i et nyt spil.

Ønskes spillet lidt sværere, kan hver jeton gives en værdi:

  • Rund gul = 5
  • Rund rød = 10
  • Rund grøn = 15
  • Rund blå = 20
  • Firkantet gul = 25
  • Firkantet rød = 50
  • Firkantet grøn = 100
  • Firkantet blå = 300

Jetonerne fordeles i dette tilfælde, så hver spiller har lige mange jetoner. F.eks. to 25’ere, to 20’ere, fire 10’ere og to 5’ere.

Gevinster

  • Indsats på et tal (pleine) – 35 gange indsatsen igen
  • Indsats på 2 tal der er forbundet med hinanden (cheval) – 17 gange indsatsen igen
  • Indsats på 3 tal på tværs (transversale pleine) – 11 gange indsatsen igen
  • Indsats på firkant med 4 tal (carré) – 8 gange indsatsen igen
  • Indsats på de 4 første tal (0,1,2,3) – 8 gange indsatsen igen
  • Indsats på 2 rækker på tværs, hver med 3 tal (transversale 6) – 5 gange indsatsen igen
  • Indsats på 12 tal på langs (colonne) – 2 gange indsatsen igen
  • Indsats på første dusin, 1-12 (12P) (premier) – 2 gange indsatsen igen
  • Indsats på det midterste dusin, 13-24 (12M) (moyen) – 2 gange indsatsen igen
  • Indsats på det sidste dusin, 25-36 (12D) (denier) – 2 gange indsatsen igen
  • Indsats på alle lige tal, 2, 4, 6, 8 osv. (pair) – 1 gange indsatsen igen
  • Indsats på alle ulige tal, 1, 3, 5, 7 osv. (impair) – 1 gange indsatsen igen
  • Indsats på alle røde tal, 1, 3, 5, 7, 9 osv. (rouge) – 1 gange indsatsen igen
  • Indsats på alle sorte tal, 2, 4, 6, 8, 10 osv. (noir) – 1 gange indsatsen igen
  • Indsats på første halvdel af alle tal 1 – 18 osv. (manque) – 1 gange indsatsen igen
  • Indsats på anden halvdel af alle tal 19 – 36 osv. (passé) – 1 gange indsatsen igen

september 21, 2020